Verdensbroderidagen 2019 udstilles, Hornbæk

01.10.2019 til 28.11.2019

 

Vi har fornøjelsen af at præsentere årets broderier fra Verdensbroderidagen, som igen i år blev afholdt foran Kulturværftets Bibliotek i Helsingør.

Vejret var dejligt, og der kom i løbet af dagen 40 skønne kvinder og broderede. De kom fra hele Sjælland og Helsingborg i Sverige. Snakken gik livligt, og der blev drukket mange kopper kaffe i løbet af dagen. I skrivende stund er broderierne ved at finde vej til Helsingør med posten for at blive fotograferet til eftertiden og gjort klar til udstilling.

Igen i år har vi haft et samarbejde med Jette Braun fra Jyllinge, der på dagen mødtes med en gruppe kvinder på Jyllinge Bibliotek for at brodere. De broderier vil også indgå i udstillingen.

Udstillingen kan ses på Hornbæk Bibliotek, Vestre Stejlebakke 2A, 3100 Hornbæk
1. oktober - 28. november 2019.

Se åbningstider på https://helsbib.dk/bibliotek/hornbaek

Du finder let Hornbæk Bibliotek. Kommer du med Kystbane-toget, er der forbindelse til det lille tog til Gilleje, som stopper i Hornbæk. Der er ca. 300 meter fra stoppestedet til biblioteket.

Vi håber rigtig mange af jer vil tage en udflugt til det skønne Hornbæk for at nyde broderierne og en travetur langs med Danmarks riviera. Selv om det er uden for badesæsonen, er det en dejlig oplevelse.

Mange hilsener
Margrethe Ingeman
Bente Svendsen
Annelise Olsen

 

Billede: Syet af Merethe Mattsson

Type: 
Udstilling indland

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: dpf@patchwork.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk