Silkeborg Quilters 25 års jubilæum - Silkeborg

28.09.2019 til 29.09.2019

Vi vil gerne vise alle interesserede, hvad vi går og laver af patchwork og håber at begejstre jer med et bredt spekter af ting lavet af stof. Ja, vi er på stoffer allesammen!

Selvfølgelig har vi også besøg af nogle butikker, og de vil helt sikkert kunne begejstre.

Tombolaen mangler heller ikke, så kom og vind. Vi har både stoffer, vin, kager og andet guf, og endda også flotte tæpper som gevinster. Medlemmerne og butikkerne har doneret gevinsterne. Der er udstilling af smukt pileflet, og træskulpturer har også fundet vej til vores lokaler.

Vores gæsteudstiller, Bodil Gardner, vil forhåbentlig ikke kunne undgå at få smilet frem hos jer, ligesom udstillingen "Mit første patchwork" nok kan bringe minder om egen begyndelse inden for denne pragtfulde hobby. Mødrehjælpstæpper får sit helt eget rum, og vi kan byde på "Go home Robin" med helt usædvanlige variationer. Mangler du inspiration til juleting, så vil vi gerne bidrage med det, og vores medlemsudstilling vil vise de mange muligheder der er for variation i legen med stoffer.

Vi viser alt dette frem for jer i Medborgerhuset, Bindslev Plads 5, i Silkeborg. Der er cafe i medborgerhuset, og vores smukke by har også mange fine butikker og spisesteder at byde på. Der er p- kælder lige ved Medborgerhuset.
Åbningstid: 10.00-16.00 begge dage.

Det vil glæde os at se jer i Silkeborg.

På vegne af alle medlemmerne i

Silkeborg Quilters.

Eva Husted

 

Type: 
Udstilling indland

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: dpf@patchwork.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk