Quiltefestival i Aulby

10.05.2018 til 11.05.2018

Vi glæder os til i år at kunne byde velkommen til Quiltefestival på Gl. Aulby skole for femtende gang.

I den forbindelse udskrev vi en konkurrence om et nyt logo for festivalen. Den udfordring var der syv quiltere, der gav sig i kast med ud fra de kriterier, vi havde udstukket. Det var spændende, men også lidt vanskeligt at vælge det logo, vi syntes, der var bedst. Logotæpperne bliver alle udstillet på Quiltefestivalen, og vinderen afsløres om fredagen kl. 13.00, hvor der også er en repræsentant fra Bernina til stede og præmien vil blive overrakt til vinderen.

Udstillingen af patchworkarbejder på festivalen kommer i år fra butikkerne, der viser et udvalg af, hvad kursister i årets løb har syet, store og mindre tæpper samt "småting".

Blandt de tolv stande med patchwork kan vi byde velkommen til tre nye butikker.

Traditionen tro er Tæpper til mødrehjælpen, Projekt Puttetæpper samt Projekt Gambia repræsenteret med en stand. Fra Produktionskolen i Middelfart er der udstilling af deres eget tøjmærke, som eleverne producerer. Kyndbøl har en stand med symaskiner, og der  er også mulighed for at se pileflet, keramik, trædrejning og strikkegarn.

Tombola med flotte gevinster og en cafe´ hører også med på Quiltefestivalen.

Quiltefestivalen har åbent torsdag kl. 10.00 - 17.00 og fredag kl. 10.00 -16.00.

Gl. Aulby Skole, Vejlbyvej 9 , 5500 Middelfart

Arrangør:  AKI, Quiltefestivalgruppen og Bøgelund Patchwork

Type: 
Arrangement

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk