Han Herred Quilterne og Agnethe Dujo, Fjerritslev

01.07.2017 til 31.08.2017

Han Herred Quilterne arrangerer sommerudstilling i Købmandsgården i hele juli og august, og årets udstiller er Agnethe Dujo, som har undervist flere gange i lokalgruppen.

Udstillingen kan ses på adressen: Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev.

 

Lidt om årets udstiller
Mit navn er Agnethe Dujo Baltzersen. Jeg kommer oprindeligt fra Århus-egnen, men flyttede i 2006 til Ø.Hurup, hvor jeg åbnede Galleri Dujo og kursusvirksomhed sammen med min mand Søren Dujo Løvstrøm. I 2009 flyttede vi til Bjerget, 7741 Frøstrup, hvor vi nu har vores fælles værksted med udstilling og kursusvirksomhed. Søren arbejder med skulpturer i bronze. Vi har her indrettet os i en tidligere betonvandbeholder, som forsynede området med vand i 1960'erne.

Jeg arbejdede fra min tidlige ungdom med tekstiler i billedsyning. Efter nogle år blev jeg bidt af skulpturfremstilling i sten og bronze. Det har jeg arbejdet med indtil 2016. Her måtte jeg pga. slidgigt i hænderne lægge om, og jeg er nu vendt tilbage til mit gamle virke og udtryk med at skabe tekstile billeder. Det er jeg nu slet ikke så ked af, da det er en stor glæde for mig at fordybe mig i stoffernes farver og mulighederne i at skabe dybder og fortællinger i mine billeder. Jeg er selvlært i både det tekstile udtryk samt delvist i det skulpturelle udtryk, idet jeg har fået meget erfaring fra den hollandske stenhugger Hans Scholten.

Billedet "Længsel" er syet af Agnethe Dujo.

 

Type: 
Udstilling indland

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk