Ditte Sørensen - Madstitch

21.04.2017 til 23.04.2017

 

Udstillingen vises 21. - 23. april og 29. - 30. april 2017 kl. 14.00 - 17.00 på Birkelundgård, Damgårdsvej 25, 2620 Albertslund.

Vises igen 1. maj - 1. juni 2017 kl. 08.00 - 21.00 på Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund.

En Singer kan andet en at sy gardiner!!
Ditte Sørensen også kendt som Madstitch er et af de slags mennesker, man møder, og som man ikke lige glemmer med det samme. Både i sin kunst og som menneske er hun udtryksfuld og helt sin egen. Denne på samme tid ukurante og også sensuelle sammensætning kommer til udtryk gennem Dittes billeder, som hun laver på en gammel symaskine, og ofte må man blinke og kigge to gange for at forstå det talent, Ditte besidder.

Ditte er uddannet på Håndarbejdets Fremme i 2011 og har siden da haft en omfattende produktion af både bestillingsopgaver og udstillinger med egne værker. Hun er 38 år og oprindelig fra Jylland. Nu bosiddende i København efter at have opholdt sig en årrække i Madrid og Hamburg, hvor Dittes mand er fra. Efter sin formelle uddannelse var Ditte i oplæring hos tekstilkunstner Charlotte Yde, hvor Ditte opdagede sin passion for den tekstile kunst, som efterfølgende er blevet hendes varemærke.

Ditte Sørensens stil er eksperimenterende og med et stærkt øje for materialer og detaljer. Hendes talent for det flygtige og feminine kommer særligt frem i mødet med det underfundige og ofte humoristiske. Altid fortællende og modigt, hvor Ditte med sine værker skaber ting, man ikke har set før. Teknikken er frihåndsbroderi på symaskine udført i tekstil, papir eller på vandopløseligt stof og ofte inkorporeres værkerne en lydfil. Værkerne fortæller både en historie om indholdet, men også om tilblivelsen og materialerne, og der gemmer sig en råhed bag de porøse strukturer og tråde, der udfolder sig i billederne på samme måde, som når Ditte fortæller om tankerne bag. Det er stærkt drevet af sublimt håndværk og perfektionisme ned i de mindste detaljer. Ditte formidler historier, og hun er ikke bange for at bruge sig selv i sin kunst. Faktisk siger hun selv, at kunsten er noget, hun laver for sin egen skyld.

Med venlig hilsen
Albertslund Kunstforening
www.albkunst.dk

Type: 
Udstilling indland

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: dpf@patchwork.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk