EQA – udfordring 2018 - Boundaries (Grænser)

Husk at du skal være logget ind for at se tilmeldingsformularen.

Betingelser for at deltage: Alle medlemmer af DPF kan deltage. Quiltene er ikke til salg.

Temaet er grænser. Dette kan fortolkes på mange måder: Politiske grænser, landegrænser, at overskride en grænse osv.

Quiltens mål: Højde 50 cm og bredde 35 cm 

Alle teknikker må anvendes, men quilten skal bestå af mindst tre lag. Ingen ramme af hårdt materiale vil blive accepteret.

Farve: Ingen krav

Kanter: Rullekant der ikke kan ses på forsiden eller anden form for afslutning, der IKKE må kunne ses fra forsiden.

10 cm løbegang: Alle quilts skal have en løbegang på quiltens bagside foroven. Løbegange skal placeres 1 cm fra toppen og 1 cm fra hver af siderne. Quiltene vil blive ophængt, så kun forsiden er synlig.

Løbegang

Quilterens navn, adresse og land samt quiltens titel skrives med vandfast pen på løbegangen.

Forsikring: Quiltene er forsikrede under transporten til og fra udstillingen samt i selve udstillingsperioden. Information om transport og forsikring i forbindelse med andre udstillinger fås hos DPF. Skulle en quilt forsvinde eller blive beskadiget, kan hverken EQA eller DPF blive holdt ansvarlige.

Diverse oplysninger: Alle quilts vil blive ophængt for første gang på Festival of Quilts i 2018. Hele samlingen vil efterfølgende blive sendt rundt til EQA-medlemslandenes træf eller lignende. De udvalgte quilts kan ikke påregnes at blive returneret førend 2020.

Indsend tilmeldingsskema inden 15. maj 2018 via nedenstående formular eller via mail til Maria Vetter Christiansen: jegelskerkunst@gmail.com

Indsend den færdige quilt til Maria Vetter Christiansen, Rugårdsvej 38, 8444 Balle senest 1. juni 2018.

Udvælgelse af de 8 quilts vil ske omkring 10. juni 2018. Deltagerne vil få besked umiddelbart herefter.

Yderligere oplysninger: Maria Vetter Christiansen, tlf. 2057 5150 eller mail: jegelskerkunst@gmail.com

 

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk