Visions Quilt Art

Visions Quilt Art Book Cover
Visions Quilt Art C&T Publishing. Uindbundet. 88

ISBN 1-57120-021-5

Bogen ”Vision Quilt Art” viser quilts, udstillet i Society’s Museum of San Diego History i Balboa Park, 1996.

74 flotte farveplancher med betagende kunstquilts, lavet af quiltere fra USA, på nær to. Den ene er den tyske quilter Dorle Stern-Straeter, og den anden er japaneren Ritsuko Qi-kawa. Den quilt, jeg specielt vil nævne, hedder ”Transformation”, og er skabt af quiltere Elizabeth A Busch, der virkelig har vovet quilten. En netop færdig quilt hang og så ”død ud”. Hun tog mod til sig og skar quilten op, og fik i stedet fem kunstquilts ud af det, og én af disse er således ”Transformation”. Heldigvis er det afbillede resultat en fryd for øjet.

Quilt San Diego Jurying, der har udvalgt de 74 quilts, er en international kunst organisation, der har som mål at få quilts anerkendt som kunst, og definerer ordet kunst med hensyn til quilt som: Et arbejde, der på en eller anden måde er ekstraordinært. Det er udtryksfuldt og inviterer beskueren til at se sig selv og verden på en ny måde og/eller inspirerer os til at gå nye veje.

Quilt San Diego ønsker det ypperste af quilts, der findes i dag. Eksempelvis er et af deres krav til quilten, at den signalerer vitalitet, kan stå alene, samtidig med, at den skal kunne arbejde sammen med andre quilts i forbindelse med udstillinger. Desuden ønsker Quilt San Diego, at publikum skal se en række quilts, hvoraf nogle måske til at begynde med føles familiære, men også de quilts, der vil få beskueren til at stoppe op og tænke, fremkalder sindsbevægelse, eller skaber en mening. Quiltene må også gerne gå fra nødvendighed til kommunikation, og tale fra quilterens sjæl.

Juryen ønsker quilts, der flyder over af farver, gnistrer af spænding, skaber visuelle virkninger, og quilts der er så underfundige, at beskueren må stå tæt på for at få øje på usædvanlig brug af stof, høj teknisk færdighed og andre storslåede detaljer, brugt for at skabe designet. Quilt San Diego ønsker alle disse vidunderlige, utrolige quilts som udtrykker quilternes kreativitet, og de ønsker en fremvisning, som tvinger beskueren til at vende tilbage for at se mere end én gang.

Quilt San Diego vil nå sine mål bl.a. ved at etablere et verdensomspændende netværk.

Gerda Helene Jepsen. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/1997