Urban Country Quilts

Forfatternavn: 
Jeanne Large & Shelley Wicks

Forlag: Martingale & Company/That Patchwork Place. Udgivet: 2011 – sprog: engelsk

80 sider – Uindbundet. ISBN 978-1-60468-068-3

Denne bog er en smuk efterårsbog, da projekterne er syet op i disse farver. Arbejderne er syet i den lidt naive teknik med en enkel baggrund, hvorpå der mange steder er applikeret store blomster.

På forsiden af bogen er der et smukt tæppe, som ser ud til at være syet som japansk foldeteknik. Det er det dog ikke. Blokken består af et brunt kvadrat, hvorpå der er syet farvede buer på de 4 sider. Der er en smal bjælke mellem hver blok - det er der jo ikke i japansk foldeteknik.

Som regel er en blok kvadratisk, men her er vist et tæppe, hvor blokken er 10" x 20". For øvrigt et smukt tæppe, hvor baggrunden består af små kvadrater i en lys grøn og en råhvid. Der er 6 råhvide blokke, hvori der er applikeret en stor blomst i beige, bordeauxrød og i 2 grønne farver. Tæppet måler færdigt 50½" x 70½".

Der er endvidere puder med cirkler og blomster og et par små indrammede vægstykker.

Kirsten Grymer, Gedved. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/2012

Bogen kan nu lånes i foreningens bibliotek.

Bogudlån

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: dpf@patchwork.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk