Træd nålen

Forfatternavn: 
Anne-Pia Godske Rasmussen

Forlag: Klematis– www.klematis.dk 

96 sider – Indbundet. ISBN 87-7905-741-1

Denne bog er den fjerde, Anne-Pia har skrevet, igen en bog med de sjove, lidt skæve motiver, de langbenede dukker, de søde, sjove ophæng, her er noget at kaste sig over.

Da bogen udkom i november måned 2003 er der gode idéer til små julegaver. Anne-Pia viser også syteknikker, så der er ingen grund til ikke at gå i gang.
En sjov og finurlig bog.

Grete Lindgaard. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2004

Tilføjet 2009 af Liselotte Kannik-Marquardsen:

Anne-Pia har skabt sit helt eget univers af skæve motiver og langlemmede dukker med udspring i den amerikanske country-stil. Men det helt specielle er, at Anne-Pia forstår at mikse tingene sammen, så de i høj grad også får et skandinavisk præg. Således har hun til denne bog for eksempel syet en herlig elgfamilie – måske ikke ligefrem svensk, men al-ligevel . . .

Snemænd ses også i flere udgaver, og grundmodellen er en bustelignende figur, der blandt andet bruges til små brocher og en herlig julekalender. Ud fra samme princip sys også forskellige damer, engle og nisser, som anvendes bogen igennem.

Mange af idéerne – nålebøger, nålepuder og bold – er fine som små gaver, og de kan også sys små ophæng som forskellige hilsner.

Til pynt i hjemmet er der anvisning på kurve, en flettet måtte og indrammede billeder. Og et par tasker er der også blevet plads til.

Her er nok at gå i gang med for den syglade. Så – Træd nålen . . .

Bogudlån

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: dpf@patchwork.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk