Sommergleder

Forfatternavn: 
Grete Gulliksen Moe

Forlag: Cappelen, Udgivet: 2001
75 sider – Indbundet. ISBN 82-02-20310-4

Dette er en meget inspirerende norsk bog med mange kønne fotografier i, men der er ikke så meget patchwork i den.

Der er idéer til fabrikation af mange ting, nævnt i flæng: hatte, sæbe, lys, blomsterkranse, tasker og smykker (bl.a. strikket i metaltråd og abehåndsknude). Der anvendes mange materialer, som man finder ved stranden sten, skaller og træ.

Patchworkarbejderne er mest tæpper og tasker, og de er syet i meget stærke, klare og glade farver. Mønstrene består mest af kvadrater og trekanter.

Til slut så husk på, at bogen er på norsk, hvor ”slik” altså betyder ”sådan”.

Birgith Hjorth. Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/2001

Tilføjet af Liselotte Kannik-Marquardsen:

Der er bl.a. mønstre på betræk til skrivemappe og mobiltelefon med ”stamps”, cirkelpung/toiletpung, Pompadour, stor posetaske med én hank, strandmadrasser, hemmeligpude (med tæppe indeni), sengetæpper á la Storm at See og puder med sejlbåde

Bogudlån

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk