Kult Å Sy – Interiør, Vesker, Klær

Forfatternavn: 
Grete Gulliksen Moe

Grete Moe har gjort det igen,igen – altså skrevet endnu en bog – og som de 18 tidligere atter inspirerende og ”altomfattende” både for begyndere og øvede.

Indholdet er delt op i: Blå inspiration, Ud på tur, Vårfarver, Velkommen til sommerhuset, Syning til strikkere, Leg med uldstoffer samt Stjerner, hjerter og jul.

Syskole finder du i den første Kult at Sy-bog, der fortrinsvis omhandler genbrug af bl.a. skjorter – og mange vil kende Grete fra hendes undervisning på Nordfyns højskole i Bogense, hvor temaet var ”den blå uge”.

Grete gør det morsomt at sy, og ekstra sjovt er det, når du syr lækre og anvendelige ting, som du kan tage frem og bruge igen og igen.

Bogen indeholder et væld af smukke designs, og der er brugt både nye og traditionelle teknikker og materialer

Her finder du taske til strikketøjet, etui til strikkepindene, jakken, du vil ”flytte ind i” og sy op i utallige varianter og farver, lækre sengetæpper, puder, quilts, tasker og kurve.

Bogen er gennemillustreret med billeder og trin-for-trin tegninger, ligesom det er fint forklaret, hvad du behøver af materialer og udstyr for at forenkle og gøre syoplevelsen til en leg.

De fleste projekter er syet på symaskine, men der er dog også clutcher i flettet papir, nålepuder og poser/tasker med broderi samt hjerter og sekskanter over pap.

En spændende bog jeg varmt kan anbefale.

Liselotte Kannik-Marquardsen,

Stevns

Bogen kan nu lånes i foreningens bibliotek.

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk