Embroidery Mail – Book of Days

Forfatternavn: 
Jytte Harboesgaard og Debra Virgins

Forlag: Embroidery Mail. Udgivet: 2002

112 sider – Uindbundet. ISBN 87-988931-0-6

Bogen er en kalender med smukke og flotte broderede ting. Det må have været sjovt at få alle de kønne ting, der har prydet korrespondancen mellem danske Jytte og amerikanske Debra, sat i en bog.

Hvis man er helt vild, kan man sagtens patchworke efter motiverne. Alle motiverne er udstillet, se under udstillinger.*)

Bogen kan købes hos Jytte Harboesgaard på Greve Museum og Museet på Sønderborg Slot, 6400 Sønderborg.

Et godt køb!!

Grete Lindgaard. Boganmeldelse i Kludemagasinet 3/2002

Kludemagasinet 1/2002 – udstillinger: Broderet korrespondance
De fleste patchworkere har nok engang været eller er stadig glade for at brodere. Også jeg har siden min barndom broderet meget, og jeg kan stadig glædes ved at se godt broder. Jeg blev derfor meget begejstret for Kunstindustrimuseets lille udstilling med ovennævnte titel (11.1 til 17.2.2002).
Amerikaneren Debra Virgens og danskeren Jytte Harboesgaard har i forbindelse med deres brevveksling villet forny håndbroderiet fra kun en hobby til et regulært kunsthåndværk.

Den broderede korrespondance startede i 1996, hvor de to initiativtagere begyndte at brodere hver deres 10 cm ligesidede trekanter på kvadratisk bundstof med frit motivvalg som eksempel på håndbroderi som kunst. Trekanten var den faste ramme, og inden for den har de arbejdet frit med farvekombinationer, materiale og broderiteknikker på en ny måde, der viser alt fra abstrakte og organiske former til et mylder af legende tændstik-mennesker, men ingen springende hjorte eller skæggede fiskere!

De i alt 48 små firkanter med de broderede trekanter er forbløffende alsidige og forskellige. Bundmaterialet er forskelligt: silke, bomuld, håndgjort papir m.m. Mange, mange forskellige slags sting, især mange franske knuder, som syet tæt, tæt sammen giver en fantastisk reliefvirkning.

Forskellige slags tråd er der naturligvis også brugt, og sådan kan man blive ved. En rigdom af idéer, opfindsomhed og fantasi. Det er længe siden, jeg har moret mig så godt!

Desværre er der nok ikke de store chancer for, at udstillingen bliver vist andre steder her i landet, men man skal måske nok til at være lidt mere opmærksom på, hvad der sker også på andre områder end lige patchwork og quilts.
Birgit Glüsing

(Udstillingen kom dog også til: Sønderborg slot, Langelands Museum, Jens Winthersvej 12, 5900 Rudkøbing og til Textilforum, Vestergade 20, 7400 Herning.)

Bogudlån

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk