Down the Rotary Road

Forfatternavn: 
Judy Hopkins

Forlag: That Patchwork Place. Udgivet: 1996

88 sider – Uindbundet. ISBN 1-56477-090-7

I Kludemagasinet 3/1996 skriver Grete Højer:

Dansk Patchwork forening har fået mange bøger her på det sidste, jeg vil derfor nøjes med at anmelde de fire – og kun kort omtale de øvrige, heriblandt denne: Strimler, stjerner og trekanter.

Tilføjet 2009 af Liselotte Kannik-Marquardsen:

Dette er Judy Hopkins’ 7. Bog med hurtigtsyede quilts, som det var populært i Rotary cutterens barndom.
Det gennemgåes udførligt, hvordan man hurtigt og præcist skærer hhv. strimler, firkanter, trekanter samt brug af Bias Square lineal. Endvidere beskrives udførligt, hvordan man maskinsyr, og ikke mindst hvordan man presser sømmene.
Bogen indeholder 30 quilts, fra Folk til Fancy, og der er udførlige anvisninger på materialer, beskrivelse af skæremål og syning samt forslag til quiltemønstre.
Projekterne er bl.a. Snowball Strip, Army Star, Bear’s Paw, Gaggle of Geese, Christmas Star, Ninepatch Plaid, Split Ninepatch, Flying Birds, Gentleman’s Fancy, Lady of the Lake, Pinwheel Mosaic.
Selvom bogen er 13 år gammel kan den varmt anbefales, hvis man enten vil sy en hurtig quilt – eller som begynder vil vide hvordan.

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk