Dear Jane

Forfatternavn: 
Brenda Magnes Papadakis

Forlag Quilt House Publishing.

160 sider. ISBN 1-881588-15-7

Jane Stickle fra Vermont, USA, syede under den Amerikanske borgerkrig en quilt, bestående af 169 4.5" blokke and 56 trekanter, eller ialt 5.602 stykker. Alle blokke og trekanter er forskellige, ligesom hun har brugt 223 forskellige stoffer. I 1868 færdiggjorde hun quilten, og kaldte den "In War Time"
Brenda Manges Papadakis så et foto af quilten, som befinder sig på Bennington-museet i Vermont, og blev så fascineret af den, at hun tegnede alle blokke og trekanter og udgav sin bog "Dear Jane" i 1996. Bogen er bygget op som en breve fra Brenda til Jane Stickle – deraf titlen ”Dear Jane”, for jo mere Brenda arbejdede med optegningen af blokkene, jo mere interesseret blev hun i kvinden bag quilten, som hun forsøgte at finde oplysninger om.
Udgivelsen af bogen startede en hel ”kult” i USA, som nu har bredt sig over hele verden, hvor quiltere nu syr deres ”Baby Jane”, og deler deres erfaringer med ligestillede på Dear Jane lister på adskillige sprog, deriblandt skandinavisk.
Bogen giver ingen anvisninger på, hvordan de enkelte blokke skal sys, så man kan selv vælge, om det man vil sy i hånden eller på maskine, ligesom man også selv vælger, om man skal sy den i reproduction-stoffer (som desværre skal købes i USA), eller bali-stoffer eller 2 farver eller …. – mulighederne er uanede. Læs mere andetsteds i bladet om Tilde Bingers ”rejse” med sin første Jane-quilt samt på www.dearjane.com
Dette exemplar af Dear Jane er forsynet med en hilsen fra Brenda Papadakis, der har sendt den som en gave til Dansk Patchwork Forenings bibliotek, hvor den nu kan lånes – men pas på!

Liselotte Kannik-Marquardsen. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/2001

Bogudlån

Dansk Patchwork Forening - Kongensgade 39 st., 5000 Odense C - Telefon: 6536 1155 - Mail: quilt@mail.dk - Webmaster: tilwmdpf@patchwork.dk