Barnas lappebok

Barnas lappebok  Book Cover
Barnas lappebok Forlaget N.W. Damm & Søn A/S Norge Indbundet 42

ISBN 82-517-7719-4

Som titlen siger, er dette en bog for børn. Sproget er norsk, men selv om den blev oversat, tvivler jeg alligevel på, at den kunne læses at børn – i den alder, den er målrettet mod. Den er sprogligt holdt i et “tal-til-børn-sprog” og ikke i et skriftsprog, yngre børn selv vil kunne læse. Så vil man tale til børn om at lave patchwork, er her hjælp at hente – hvis man ikke kan selv.

Modellerne er derimod børnevenlige: små overkommelige ting og enkle syteknikker. Tanken om at lære børn at sy patchwork og at quilte er jo sympatisk nok, om de gider er en anden sag, der er jo som vi voksne ofte oplever et stort krav om præcision, illustrationerne ser f.eks. ikke umiddelbart ud til at være fremstillet af børn…. 

Kan man lokke nogle børn til at beskæftige sig med patchwork og quiltning, er nok samværet, der er det vigtigste – og det er jo da også en væsentlig del af vi voksnes interesse, ikke sandt?

En lille bog med små idéer.

Bogen er anmeldt i Kludemagasinet nr. 4 1995 af Lis Faurholt