|
Kongensgade 39 st. - Odense C - Tlf. 65 36 11 55

Forsikring af patchworkudstilling
Læs venligst nedenstående om
udstillingsforsikringen og vær omhyggelig med at udfylde skemaerne.
Det bemærkes, at forsikringen forudsætter, at der er opsyn med
udstillingen i åbningstiden.
Når værdien af et patchworkarbejde skal fastsættes, skal det være til en
pris, det reelt er muligt at kunne sælge arbejdet for – altså ikke
ønsketænkningspriser.
For arbejder, hvor værdien ikke overstiger 15.000 kr., kan den medsendte
prisvejledning bruges. Ønskes et arbejde forsikret for mere end 15.000 kr., skal der indsendes
dokumentation, der viser, at man tidligere har solgt et arbejde til
denne pris. Dokumentation for salget samt fotos af det tidligere samt
det aktuelle arbejde skal vedlægges. I forbindelse med at ”professionelle” udstiller, vil et salgskatalog med
priser på deres arbejder sædvanligvis udgøre den nødvendige
dokumentation. Kataloget medsendes ved anmeldelse af udstillingen. Det er altid en god ide at fotografere sine arbejder, hver gang de
forlader hjemmet for at blive udstillet. På den måde har man altid en
slags dokumentation, såfremt man får brug for det.
Vær opmærksom på, at forsikringen kun dækker arbejder udført af Dansk
Patchwork Forenings medlemmer. Ikke-medlemmers arbejder må derfor ikke
påføres listen.
I forbindelse med denne forsikring kan der ikke gøres erstatningskrav
overfor Dansk Patchwork Forening eller dennes bestyrelse.
Oplysningsskemaerne indsendes til Dansk Patchwork Forenings sekretariat,
senest 1 uge før udstillingens åbning.
I er velkomne til at kontakte os, såfremt der er spørgsmål i forbindelse
med forsikringen. Vi ønsker jer held og lykke med udstillingen.
Med venlig hilsen Dansk Patchwork Forening
NB: De
komplette forsikringsbetingelser kan også rekvireres i sekretariatet.
Opdateret 2006
|