DANSK PATCHWORK FORENING | |
4 Boganmeldelser: Charlotte Yde |
|
![]() |
Patchwork, farver og abstrakte former - Charlotte Yde |
![]() |
Små og store Patchwork Projekter - Charlotte
Yde Udgivet 1994 Forlag: Aschehoug A/S 64 sider – Indbundet ISBN 87-11-12033-9 Charlotte Yde har igen begået en af den type bøger, man bliver nødt til at eje. Bogen henvender sig både til begyndere, men bestemt også til viderekomne, idet den har en mængde gode teknikker og idéer til overkommelige ting. Teknikkerne kan med lidt snilde let overføres til store tæpper o.a. Man følger blot den grundige vejledning, der er til hver ting i bogen. Det er en meget smuk bog i fine farver, ganske visk kun 64 sider, men alle sider med masser af tips. Og så har Charlotte Yde kastet sig ud i nogle herlige orientalske stoffer, der bestemt er med til at gøre bogen indbydende og som skærper ens nysgerrighed. Bogen er anmeldt i Kludemagasinet nr. 5 1994 af Kirsten Petersen |
![]() |
Mini Patchwork - Charlotte Yde Udgivet 1993 Forlag: Aschehoug Fakta 48 sider – Indbundet ISBN 87-7512-688-5 Forord af Charlotte Yde: Denne bog er et resultat af en Miniquilt konkurrence, udskrevet af ugebladet Hjemmet og forlaget Aschehoug Fakta. Betingelserne i konkurrencen var, at tæpperne ikke måtte være større end 50x65 cm, og de måtte ikke være kopier af andre mini-quilts. I bogen præsenterer vi et bredt udvalg af mini-quilts fra konkurrencen, lige fra de allermindste, helt ned til 16,5x16,5 cm for de specielt fingernemme til de udførelsesmæssigt mere overkommelige på 50-60 cm. De fleste af mini-quiltene er lavet med almindelige teknikker. Bagest i bogen findes en kort gennemgang af de mest anvendte syteknikker, så hvis du ikke er fortrolig med at sy patchwork, er det en god idé at gennemlæse disse, før du går i gang med et projekt. Der er også forskellige tips og idéer, som kan være ne hjælp, når man skal ”trodse naturen” og lave patchwork i så lille målestok. De steder, hvor der er brugt en speciel teknik, er der forklaring sammen med beskrivelsen af quilten. Bogen er dog ikke tænkt som en decideret lærebog for begyndere, men først og fremmest som en inspirationsbog, og selv om der ud for de enkelte tæpper er beskrevet hvilken teknik, der er anvendt, betyder det ikke, at man ikke kan lave det med en anden teknik, ligesom det også er mere spændende selv at vælge farver og stoffer frem for at kopiere andres arbejde slavisk. I bogen gengives alle de udvalgte tæpper i farver, så der er ikke gjort så meget ud af materiale- og farvebeskrivelser, da det er nemt at se på Billederne, hvis du alligevel gerne vil have det til at ligne et af eksemplerne. Der er heller ikke lavet nøjagtige stofberegninger, da det er sjældent, at der bruges mere end 25 cm stof af hvert af de anvendte stoffer. Der er opgivet temmelig nøjagtige mål for quiltevat og bagstof, men det er altid klogt at vente med at klippe det, til man er sikker på, at ens quilt holder de opgivne mål. Alle de steder, hvor det har været muligt, er mønstrenes elementer gengivet i fuld størrelse, så de er lige til at kopiere over på papir eller tyndt karton. Quiltemønstre er angivet med stiplede linier. |
|
Grundbog i patchwork - Charlotte Yde Udgivet 1992 Forlag: Komma og Clausen 128 sider – Indbundet ISBN 87-7512-611-7 "Grundbog i Patchwork" er en bog, som bør stå på alle patchworkeres
boghylde. Charlotte Yde lægger i sin bog meget vægt på traditionelle patchworkblokke,
optegning af disse, samt de kompositionsmuligheder, der ligger i dem, Hun lægger også op til fri
udfoldelse af egne kompositioner af blokke. Lis Eriksen, Thisted |