DANSK PATCHWORK FORENING | |
Boganmeldelse: Bettina Andersen | |
![]() |
Broderi, naturligvis Bettina Andersen Forlag: Hovedland A/S 82 sider - Indbunden ISBN 978-87-7739-977-0 Som Bettina selv skriver, er frit broderi det gennemgående håndværk i bogen. Og der broderes både ved hjælp af symaskinen og i hånden. Inspirationen hentes fra naturens farver og strukturer. I bogen giver Bettina anvisninger på forskellige metoder til at gengive det ønskede motiv, såsom frit maskinbroderi på vandopløseligt materiale, stofcollager, broderi på krympestof, sandwich med håndbroderi, klassisk patchworkteknik og håndquiltning, fotooverførsel, maling med oliefarverne Markal Paintsticks m.fl. - alle sammen store emner med utallige muligheder. Bogen behandler emnerne kort med nogle eksempler på det færdige resultat og giver læserne mulighed for at fordybe sig yderligere ved hjælp af den udførlige litteraturliste. Bogen indeholder desuden et afsnit med forskellige metoder til montering. Dorte Gjelstrup, Viby Sj Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/2007 |
![]() |
Tasker - i sting og stof Bettina Andersen har igen skrevet en herlig og inspirerende bog, hvor hun kommer hele vejen rundt om
taskefremstilling. Bente Eiler |
![]() |
Frit maskinbroderi Bettina Andersen har leget med sin symaskine, resultatet er blevet en meget sød bog. Grete Lindgaard |
![]() |
Patchwork til Jul Bogen indeholder modeller og teknikker til mindre patchworkarbejder i julens tegn. Den er tematisk opdelt i håndsyede- og maskinsyede arbejder. De fleste "gamle rotter" vil kende modellerne, men for nybegyndere og patchworkere, der sætter pris på en grundig og forståelig opskrift, kan bogen anbefales. Lis Faurholt |
![]() |
Ting og tøj i Patchwork Dette er en fin bog om patchwork med mange grundige instruktioner. Den spænder vidt, der er
jakker, tasker, grydelapper og tæpper. (13 modeller i
alt). Der er ikke megen farvelære, dog er der lidt om transparens effekt i forbindelse med grydelapperne,
men i mange af modellerne er farverne anvendt på nye og udfordrende
måder. Det er ikke lige efter farvebogen. Birgit Hjort |
![]() |
Billeder i Patchwork & Broderi Dette er en perle af en bog. Forsiden er prydet af Bettinas billedtæppe med huse fra Nyhavn, som mange sikkert så på træffet i Roskilde. Bogen er meget veldisponeret, idet den kun
omhandler fremstilling af billedtæpper med huse og motiver ud fra fotografier. Alle
teknikker er gennemgået, og der er billeder af resultaterne. Der er gode eksempler
på, hvordan man anvender broderi til at give effekter, som f.eks.
vand eller himmel. Endvidere er der gennemgået, hvordan man laver broderi
på vandopløseligt materiale. Et fin eksempel på de mange teknikker er ”I
Sydfransk Stemning II – ved vejkanten”. Birgit Hjorth |