DANSK PATCHWORK FORENING

Boganmeldelse

Gøy med stoppefoten
Anne Beier Finnestad
Forlag: Anne Beier Finnestad 2004
58 sider – Uindbundet
ISBN 82-997038-0-8

Først syr man et overstykke til sin løber.

- Så er der frit slag med at dekorere ved hjælp af motiver tegnet på vlisofix og stryge dem på. - Løberen monteres med pladevat og bagstof, og alt maskinquiltes.
- Og så går det løs med applikation med stoppefoden. Man syr rundt - og rundt - og leger så med forskellige teknikker - nuperelle og rufse kalder hun det. Det giver dejligt liv i motiverne med de flydende konturer, og det er vældig morsomt at tegne med symaskinen. Endelig fyldes ud med maskinbroderi.
Bogen giver anvisninger til mange forskellige motiver, der dækker hele året rundt - fra sommerens grøftekant til julens glade engle.

Dejlige billeder med mange detaljer. God inspiration og mønstre og små gode råd undervejs.

Laila Neumann, Svendborg
Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/2005