 |
Flette-Quilt Kristin Kolstad Addison Forlag: Cappelen
48 sider – Indbundet ISBN 82-02-23080-2
Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2004
Hvad gør man, når hovedet er fuld af idéer, men man mangler de rigtige materialer ? Kristin havde længe
arbejdet med træ og bark, hvilket er meget sæson bestemt. En dag drev flettelysten hende til at forsøge sig
med at flette i andre materialer. I denne bog er der brugt alt lige fra silke, sejldug, sweatere, hør, jeans
til de velkendte bomuldsstoffer.
Strimlerne, der bruges, er enten vrangsyet, skåret eller de kan
rives. Når du først har lært dig fletteteknikken, så kan der vælges og vrages mellem bogens store udvalg af
modeller. Der spænder lige fra dækkeservietter, toiletpunge, æsker, kurve, tasker, dukke, julepynt og sågar
et par sko hvis du får lyst til at flette i bark.
Denne bog er bare så inspirerende, at kurven og
tasken i silke var et ’must’ at få prøvet i en fart. Bogen har et rigtig godt format og et lækkert layout
med nogle skønne billeder.
Rigtig god fornøjelse.
Hanne Christensen, Fredensborg |